001 002 003 004 005 006 007 008 009 010 011 012

Trafikingeniør til projektering af trafiksignalanlæg (Ansættelse i Vejle eller Roskilde)

Kunne du tænke dig at arbejde i Danmarks absolut største og stærkeste team af trafiksignalingeniører?

Stillingen

Du bliver en del af et team af erfarne trafikingeniører og andre teknikere, der beskæftiger sig med at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden i signalregulerede vejkryds i Danmark.

Konkrete opgaver

Du kommer til at arbejde med projekterne, lige fra den tidligste rådgivning i forbindelse med skitseprojekter, over udfordringer ved den praktiske etablering og til den afsluttende indkøring af et signalanlæg inden det sættes i endelig drift. Opgaverne er i hovedtræk:

  • Geometrisk projektering af signalanlæg på baggrund af tællinger og prognoser
  • Signalteknisk projektering
  • Uheldsanalyser
  • Tilbudsbearbejdning og kundekontakt

Dine kompetencer/erfaring/baggrund

  • Behersker flydende dansk i skrift og tale
  • Civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør med trafikteknik som speciale
  • Gerne 5-10 års erfaring med trafikteknisk projektering af vejanlæg
  • Måske rådgiver fra branchen med lyst til at prøve en mere praktisk tilgang
  • Grundigt kendskab til Vejreglerne
  • Gerne uddannet trafiksikkerhedsrevisor (ellers sørger vi for det)
  • Gerne kendskab til AutoCAD

Sådan er du – vores nye kollega

  • Du er god til at samarbejde, og kan ligeledes arbejde selvstændigt.
  • Du er analytisk stærk og struktureret.
  • Du er systematisk og omhyggelig, og sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde hver gang – trafiksikkerhed er afgørende, hvorfor grundighed er en naturlig del af dagligdagen.
  • Du holder hovedet koldt og humøret højt, selv når det går stærkt.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV på mail til salgschef Lars H. Jakobsen, . Mærk din ansøgning ”Trafikingeniør”.
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt salgschef Lars H. Jakobsen på tlf 40 30 01 38.


ITS Teknik A/S                                        ITS Teknik A/S
Skomagervej 2A                                      Københavnsvej 265
7100 Vejle                                               4000 Roskilde
www.its-teknik.dk                                   www.its-teknik.dk

Om ITS Teknik

ITS Teknik A/S leverer innovativ rådgivning og kompetente løsninger inden for trafiksikkerhed og trafikteknik, hvor vi arbejder med teknisk udstyr til vejformål – bl.a. signalanlæg, fartvisere, tællemaskiner, politiudstyr, parkering og alle typer af små og store ITS-systemer. Vi er beliggende både i Roskilde og i Vejle og dækker hele Danmark. Læs mere om os her: www.its-teknik.dk.