Horsens bekæmper trængsel med Smart City-løsning

Horsens Kommune nudger byens bilister til at vælge hurtigere ruter via et nyt rejsetidssystem leveret af ITS Teknik. Systemet baserer sig på live trafikdata – og så er det også et værdifuldt værktøj i arbejdet med trafikplanlægning.

På vej gennem gaderne i Horsens kan bilister møde fem store skærme med grønne og røde pile. Ved at følge de grønne pile opnår trafikanterne en hurtigere rute gennem byen. Systemet reagerer nemlig præcist på, hvor mange biler der befinder sig i et bestemt område og hvor hurtigt, de bevæger sig. Det er en væsentlig service til borgerne i byen, der er en af de hurtigst voksende i Danmark, og hvis vejnet skal udnyttes optimalt.

Live trafikdata

Bag det nye rejsetidssystem står ITS Teknik. Virksomheden er en førende leverandør af systemer indenfor trafiksikkerhed og trafikregistrering, men det er første gang, man leverer et system, der benytter floating car data, hvilket giver mulighed for en mere fleksibel anvendelse af rejsetidsdata end det, der hidtil har været anvendt i Danmark.

Ifølge konsulent Martin Sylvester Jeppesen fra ITS Teknik er det mest banebrydende ved systemet de nye muligheder, der er opstået med hensyn til trafikplanlægning:


”Der er ingen tvivl om, at for den enkelte trafikant er der mange gevinster ved systemet. Vi har præcise trafikdata at arbejde med og i samarbejde med kommunen er der lagt planer for at sikre den kortest mulige rejsetid,” siger Martin Sylvester Jeppesen og fortsætter:

”Vi mærker stigende efterspørgsel på denne løsning. Det har vist sig at rumme helt nye muligheder som trafikplanlægningsværktøj og så er det også et rigtig godt system til registrering af rejsetider. For den måde, trafikken afvikles på, er forskellig fra sted til sted, og for at kunne komme med de rigtige løsninger er det vigtigt at vide, hvor problemer opstår.”

I samarbejdet med Horsens Kommune har der været en høj grad af videndeling, og i det hele taget er Martin Sylvester Jeppesen begejstret for kommunens tilgang:

”De har været analytiske og åbne hele vejen igennem, de var meget hurtige til at fange fordelene. Vi skulle i gang med noget, der var helt nyt og uprøvet, og så er det altid dejligt at arbejde med kompetente folk,” siger Martin Sylvester Jeppesen.

Fra rejsetid til trafikplanlægning

”Fra begyndelsen havde projektet som mål at få trafikanterne til at vælge den hurtigste rute,” forklarer Amalie Skytt Petersen, projektleder og trafikplanlægger i Horsens Kommune. Det skulle komme den enkelte bilist til gavn og også udnytte vejnettet bedst muligt i byen, hvor der de senere år både er bygget mange nye boliger og en campus. Hun siger:

”Vigtigst er jo, at det en værdifuld service for borgerne, når de kan se, hvordan de kan spare tid i trafikken. Og så viste systemet sig at være en større gevinst for os som kommune, end vi egentlig havde forestillet os. Vi kan bruge det til analyser, vi slet ikke kunne lave før. Vi kan lave før-og-efter analyser, så når vi introducerer en ændring i trafikken, kan vi sikre, at den virker som planlagt. Og sikre, at kommunens investeringer nu også har fået den ønskede effekt.”

Amalie Skytt Petersen roser samarbejdet med ITS Teknik:

”Det har været et helt særligt forløb, hvor vi har lært af hinanden undervejs. Vi har arbejdet åbent og nysgerrigt. For både vores leverandør og os har dette jo været ny teknologi og nye muligheder, og vi har videndelt på kryds og tværs. Det har været en fornøjelse, og nu glæder jeg mig over, at vi kan bruge redskabet på så mange måder,” siger Amalie Skytt Petersen.

Hun fortæller videre, at de store tavler også kan komme i brug i forbindelse med vejarbejde, når er er behov for midlertidigt at omlægge trafikken til andre ruter. Horsens er i vækst og udvikling, og det skal byen også kunne bære trafikalt

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Nyhedsoversigten

Øvrige nyheder

Jobopslag

Vi søger en servicetekniker til Roskilde

Vil du være en del af en dansk virksomhed hvor medarbejdernes trivsel og kundernes glæde er i førersædet? Som tekniker …

Nyheder header

P-vejvisning vejleder bilisterne i Randers Midtby

Foto venligt udlånt af Randers Kommune, foto: Jakob Lerche For nylig kom der lys i de 55 informationstavler, som nu …