Vil du være med til at sikre højt serviceniveau, glade kunder og være en del af en afdeling, hvor der aldrig er to ens dage. Ønsker du at arbejde i en innovativ dansk virksomhed i vækst? Vil du være en del af en travl serviceforretning sammen med kompetente og engagerede kollegaer? Og vil du være med til at sikre, at vores kunder får den bedste mulige oplevelse? Hvis du kan svare ”JA”, så er du måske den, vi leder efter.
Vi søger en servicekoordinator til at styrke vores afdeling i Roskilde, så vi i endnu højere grad bliver i stand til at varetage kundernes ønsker, samt at udvikle vores vækstende serviceforretning.
Om jobbet
Du bliver en del af vores afdeling i Roskilde og organisatorisk vil du blive placeret i Serviceafdelingen, der både varetager etablering af nye trafikanlæg og ITS-udstyr samt service af eksisterende. Afdelingen består af i alt 31 medarbejdere, som fordeler sig imellem vores afdelinger i Roskilde og Vejle. Du vil være i tæt samarbejde med både serviceledere, teknikere, programmører og projektledere. Du bliver en samlende person, der skal bidrage til at forretningen kører så smidigt som muligt i tæt samarbejde med den øvrige serviceledelse.
Dine arbejdsopgaver vil typisk være:
- Kontraktansvarlig for udvalgte servicekontrakter, herunder administration, sagsoprettelse, håndtering, og -afslutning
- Opfølgende møder med kunderne.
- Løbende driftsrapportering
- Planlægning af serviceteknikernes tid i samarbejde med den øvrige service- og projektledelse
- Sikre koordineringen i hele afdelingen – samle trådene til en given sag
- Sikre at de nødvendige tilladelser er på plads inden arbejdets udførelse
- Fakturering ifm. sagsafslutning
- Kommunikation til kunder, såvel eksternt som internt vedrørende de løbende opgaver
Din profil
- Du har gode samarbejdsevner.
- Du arbejder selvstændigt, systematisk og omhyggeligt med dine opgaver.
- Du er administrativt orienteret, men samtidig udadvendt og dynamisk.
- Du er kvalitetsbevidst og har et godt drive.
- Du er en dygtig problemløser med et omstillingsparat sind.
Vi tilbyder dig
Hos ITS Teknik kan vi tilbyde dig en attraktiv arbejdsplads i en spændende branche, hvor markedet giver faglige udfordringer og mulighed for personlig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø, med gode fysiske rammer og stor mulighed for at få indflydelse og tage et ansvar for de daglige opgaver. Vi søger høj kvalitet i vores opgaver og vi arbejder desuden med respekt for etik og miljø. Vi har fordelagtige personaleforhold, og vi tænker på vores medarbejderes trivsel og velvære.
Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job, hvor du bliver en del af en spændende virksomhed i vækst.
Vi sørger for at vores medarbejdere er højt uddannet gennem interne og eksterne kurser, for at give vores kunder den bedst mulige sparring.
Hos ITS Teknik ansætter vi udelukkende baseret på kompetencer og opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge vores åbne stillinger.
Ansøgning
Er du interesseret i at blive en del af ITS Teknik, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt på job@its-teknik.dk. Mærk ansøgningen ” Servicekoordinator ITS Teknik”. Vi vil løbende indkalde til samtaler og ansætte den rette kandidat, når vi har fundet vedkommende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør, Morten Hedelund på telefon 27 30 08 11.
Om ITS Teknik A/S
ITS Teknik A/S leverer rådgivning og kompetente løsninger inden for trafiksikkerhed og trafikteknik. Vi arbejder med teknisk udstyr til et bredt felt af trafikformål: Bl.a. signalanlæg, fartvisere, cykelbarometre, nummerpladegenkendelse (ANPR), parkeringsautomater og -vejvisningssystemer, højresvingsløsninger, trafiktællinger, skilte med rejsetid, person- og cyklisttælling og tavler med variabel tekst. ITS Teknik udfører projekter for landets kommuner, Vejdirektoratet og private virksomheder.
Vi er 67 medarbejdere fordelt imellem Roskilde og Vejle – find flere informationer på www.its-teknik.dk