ITS Teknik søger Teknisk koordinator til trafiksignalgruppen i Vejle

Stillingen

Du vil blive en del af et team på 6 medarbejdere, hvor der arbejdes med styreapparater til trafiksignalanlæg.

Konkrete opgaver:

  • Teknisk koordinering, hvor du sikrer at udviklerne kan arbejde så effektivt som muligt.
  • Koordineringen skal dække udviklingsprocessen og detektionsteknologierne.
  • Leverandørkontakt, hvor du sikrer effektiv kommunikation og opfølgning.
  • Ad hoc IT-support.
  • Parametrering og programmering af styreapparater.

Udviklingsprocessen omfatter programmering, konfiguration og HW-dokumentation.

Detektionsteknologierne er fx radarer og kameraer – og der kommer stadig nye til.

Dine kompetencer/erfaring

  • Du er sandsynligvis elektroniktekniker eller lignende.
  • Du har indsigt i både HW og SW, da du skal forstå og håndtere problemstillinger på områderne.
  • Du kan begå dig mundtligt og skriftligt på både engelsk og tysk, da leverandørerne ikke er danske.
  • Du er vedholdende og god til at følge op, så du effektivt kan håndtere leverandørkontakten.

Sådan er du – vores nye kollega

  • Du er analytisk stærk og struktureret, hvilket giver dig det nødvendige overblik og handlekraft.
  • Du er systematisk og omhyggelig, og sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde hver gang.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og samarbejde med andre.
  • Du holder hovedet koldt og humøret højt, selv når det går stærkt.
  • Du er nysgerrig af natur og trives med en bred kontaktflade både internt og eksternt.

Du kan se frem til et spændende job i en mindre produktions- og udviklingsafdeling.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV på mail til udviklingschef Claus Just Rasmussen, job@its-teknik.dk. Mærk din ansøgning ”Teknisk koordinator, trafiksignalgruppen”.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt udviklingschef Claus Just Rasmussen på tlf 22 10 51 00.

ITS Teknik A/S
Skomagervej 2A
7100 Vejle
www.its-teknik.dk
job@its-teknik.dk

 

Hvem er vi?

ITS Teknik A/S leverer innovativ rådgivning og kompetente løsninger inden for trafiksikkerhed og trafikteknik, hvor vi arbejder med teknisk udstyr til vejformål – bl.a. signalanlæg, fartvisere, tællemaskiner, politiudstyr, parkering og alle typer af små og store ITS systemer. Vi er beliggende både i Roskilde og i Vejle og dækker hele Danmark.Vi er ledende på området og har opbygget en ekspertise inden for vejtrafik, som vi med succes anvender nationalt og i det øvrige Norden. Konkret står vi bag en stor del af de tekniske løsninger, der findes på de danske motorveje, og vores kunder tæller bl.a. Vejdirektoratet og de danske kommuner.

Læs mere om os her: www.its-teknik.dk

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Nyhedsoversigten

Øvrige nyheder

Nyheder header

Fuldgrafiske P-tavler i Nyborg viser vej til ledig parkering

Nyborg Kommunes fuldgrafiske P-tavler viser vej til ledige P-pladser. Men de kommer også til at fungere som informationstavler, når Nyborg …

Nyheder

Hos ITS Teknik har seniorer lyst til at fortsætte arbejdslivet

ITS Tekniks medarbejdere er dybt optagede af deres arbejdsopgaver. Desuden oplever seniorerne en ånd i virksomheden, som giver dem lyst …