Trafikingeniør til projektering af trafiksignalanlæg.

Ansættelse i vor afdeling i Roskilde.

​Kunne du tænke dig at arbejde i Danmarks absolut største og stærkeste team af trafiksignal ingeniører?

Vi ønsker at forstærke vores trafiksignalforretning i Roskilde og derfor har vi brug for dig.

Stillingen

Du bliver en del af et team af erfarne trafikingeniører og andre teknikere, der alle beskæftiger sig med signalregulerede vejkryds i Danmark.

Du kommer til at arbejde med trafiktekniske projekter, der forbedrer trafiksikkerheden, øger fremkommeligheden og reducerer påvirkningen af miljøet ved bl.a. at minimere ventetider i de enkelte signalanlæg.

Du vil i samarbejde med vores konsulenter stå for kontakten med de enkelte kunder, hvilket i selve salget typisk sker gennem konsulenten, mens de trafiktekniske drøftelser sker direkte med kunden.

Konkrete opgaver:

  • Geometrisk projektering af signalanlæg på baggrund af tællinger og prognoser
  • Signalteknisk projektering
  • Uheldsanalyser
  • Tilbudsbearbejdning og kundekontakt

Dine kompetencer/erfaring

  • Civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør med trafikteknik som speciale
  • Gerne 5-10 års erfaring med trafikteknisk projektering af vejanlæg, men vi hører også gerne fra dig med lidt mindre erfaring
  • Grundigt kendskab til Vejreglerne
  • Gerne uddannet trafiksikkerhedsrevisor (ellers sørger vi for det)
  • Godt kendskab til AutoCAD

Sådan er du – vores nye kollega

Du er analytisk stærk og struktureret. Du er systematisk og omhyggelig, og sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde hver gang – trafiksikkerhed er afgørende, hvorfor grundighed er en naturlig del af dagligdagen.
Du kan arbejde selvstændigt, men er samtidigt god til at samarbejde. Du holder hovedet koldt og humøret højt, selv når det går stærkt.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV på mail til salgschef Lars H. Jakobsen,​ job@its-teknik.dk.

Mærk din ansøgning ”Trafikingeniør”.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt salgschef Lars H. Jakobsen på tlf. 40 30 01 38.


ITS Teknik A/S

​Skomagervej 2                     Københavnsvej 265

7100 Vejle                              4000 Roskilde

www.its-teknik.dk

job@its-teknik.dk

Om ITS Teknik

ITS Teknik A/S leverer innovativ rådgivning og kompetente løsninger inden for trafiksikkerhed og trafikteknik, hvor vi arbejder med teknisk udstyr til vejformål – bl.a.signalanlæg, fartvisere, tællemaskiner, politiudstyr, parkering og alle typer af små og store ITS-systemer. Vi er beliggende både i Roskilde og i Vejle og dækker hele Danmark. Læs mere om os her: www.ITS-Teknik.dk.

VEST​

Skomagervej 2A

DK - 7100 Vejle

Tlf.: +45 76 43 16 10

E-mail: info@its-teknik.dk

ØST

Københavnsvej 265
DK - 4000 Roskilde


Tlf.: +45 46 75 72 27
E-mail: info@its-teknik.dk

​CVR nr. 26862019

​Bank: 7562-1122334 (Jyske Bank)

IBAN nr.: DK4875620001122334

BIC-Kode (SWIFT): JYBADKKK​​