Midt i lyset – 40 år med ITS Teknik

1. juli 1980 var dagen hvor Dronning Margrethe åbnede Vejlefjordbroen. Men der skete også noget andet den dag, som siden fik betydning for trafikafviklingen i Danmark. Det var nemlig også dagen, hvor Allan K. Jensen startede på sine foreløbige 40 år hos ITS Teknik.

Jamen, 1980 er da mere end 40 år siden, bemærker den opmærksomme læser. Ja, men Allans ellers ubrudte karriere i ITS Teknik har været afbrudt af et par år med styring af lys og lyd i hjembyens teater Fredericia Teater, som er en af hans store passioner.

Startede som elektrikerlærling

Allan startede i branchen som elektrikerlærling hos ER Electric, der gennem forskellige sammenlægninger nu er en del af ITS Teknik. Uddannelsen som elektriker var adgangskortet til et job i trafikafdelingen, som Allan tiltrådte samtidig med, at han fik sit svendebrev.

Flere kolleger og mere specialisering hos ITS Teknik i dag

Da Allan begyndte som serviceteknikker, var en typisk arbejdsdag anderledes, end i dag. Der var relativt få kolleger, vel en 10 – 15 stykker i alt, og opgaverne havde mere form af, at alt ved løsningen var en del af opgaven. Der blev ikke sendt noget ud i byen, så alt lige fra samling til montering og etablering, var en del af Allans og kollegernes opgave.

Mindre udendørs i sneen og mere inde foran skærm

Spørger man Allan, hvad den største forandring er fra starten i 1980 og til i dag, er der ingen tvivl. Hele overgangen fra analog til digital har gennemgribende forandret branchen og hverdagen. For 20 år siden var det stort, at ITS Teknik kunne levere lyssignaler med LED lys, i dag er radar en helt naturlig hverdagsting i branchen. Før i tiden arbejdede alle teknikkerne ude i al slags vejr. I dag foregår meget af arbejdet indendørs og foran en skærm.

Gode kollegaer betyder alt hos ITS Teknik

For Allan har det været spændende at være en del af udviklingen gennem 40 år. Men hvis han skal pege på det væsentligste ved arbejdet, det han altid vil huske, så er det kollegerne og det gode kammeratskab. Ja, i det hele taget er forholdet til kollegerne nok en væsentlig grund til, at Allan nu kan fejre 40-års jubilæum.

Man skal gøre en indsats

Stemningen hos ITS Teknik har altid været præget af et stærkt fagligt og socialt sammenhold med gode kollegaer. Men en god hverdag med gode kolleger er ikke noget, der bare kommer af sig selv. Man må selv gøre en indsats. Det ved Allan, og derfor har han også taget tørnen som tillidsmand fra slut-halvfemserne til 2016, og gennem de seneste halvandet år som sikkerhedsrepræsentant.

Og indsatsen ser ud til at virke, for ifølge Allan er ITS Teknik et sted, hvor man bliver hængende. Allan er således ikke den første, men en af flere i rækken medarbejdere med 40-års jubilæum i virksomheden.

Tid til børneteater Teatret er Allans store passion, og når Allan holder fri, holder teatret åbent. Derfor bliver en stor del af fritiden brugt med at organisere lys og lyd på Fredericias børneteater. Når solen så begynder at få overtaget, er det afsted til Skiveren på Skagen, hvor Allan camperer som fastligger.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Nyhedsoversigten

Øvrige nyheder

Jobopslag

Vi søger en servicetekniker til Roskilde

Vil du være en del af en dansk virksomhed hvor medarbejdernes trivsel og kundernes glæde er i førersædet? Som tekniker …

Nyheder header

P-vejvisning vejleder bilisterne i Randers Midtby

Foto venligt udlånt af Randers Kommune, foto: Jakob Lerche For nylig kom der lys i de 55 informationstavler, som nu …