Søren får defekt trafikudstyr til at virke igen​

Siden 1994 har Søren Petersen repareret alt fra tællemaskiner og fartvisere til dynamiske vejskilte. Og han elsker det. Faktisk er han så glad for sit arbejde, at han den 5. september kan fejre 25-års jubilæum hos os
Skader på intelligente transportsystemer er kærkomne udfordringer for Søren Petersen. Han er uddannet elektrotekniker, og har siden han var 24 år gammel haft sin daglige gang hos ITS Teknik i Roskilde.

”Dengang hed det Olsen Engineering, og her var kun fire ansatte. Jeg fik stillingen ved, at jeg i en uge hjalp en kammerat med hans arbejdsopgaver, fordi han havde sagt sin stilling op og var presset på tid. Inden ugen var gået, blev jeg ansat,” husker Søren.

Gode kunder og kolleger gør det nemt at fejre jubilæum

I dag er han ansat som servicetekniker hos ITS Teknik og har hver dag kontakt med kunder, hvor trafikudstyret driller eller har pådraget sig skader.

”Det der med at reparere noget, som er gået i stykker, og få det til at virke igen, det er meget tilfredsstillende,”

fortæller han og forklarer, at årsagerne til hans jubilæum især skyldes tre ting:​

Glæden ved at få udstyret til at virke igen, et godt arbejdsmiljø og så fornøjelsen ved at hjælpe kunder, som blandt andet tæller mange kommuner.

​”Jeg har gennem tiden hjulpet en masse rare kunder, og det er altid en glæde at løse en udfordring og opgave for andre. Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor der er stor frihed, gør, at jeg efter så mange år stadig er meget glad for at være ansat i ITS Teknik,” siger Søren og tilføjer, at han nu er den medarbejder i ITS Teknik i Roskilde, der har været ansat i længst tid.

En rekord han håber at kunne beholde. For selvom han har været ansat på samme arbejdsplads i 25 år, så er han ikke på udkig efter et nyt job.

”Jeg regner da med, at jeg kan blive her mange år endnu,”

lyder det fra den erfarne servicetekniker, der altså i snart 25 år har arbejdet med intelligent styring af trafikken​​

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Nyhedsoversigten

Øvrige nyheder

Jobopslag

Vi søger en servicetekniker til Roskilde

Vil du være en del af en dansk virksomhed hvor medarbejdernes trivsel og kundernes glæde er i førersædet? Som tekniker …

Nyheder header

P-vejvisning vejleder bilisterne i Randers Midtby

Foto venligt udlånt af Randers Kommune, foto: Jakob Lerche For nylig kom der lys i de 55 informationstavler, som nu …