Fra elektronisk musik til trafikovervågning

Tobias Aunbøl har brug for sine færdigheder både fra sit studie og sine hobbies i sit job som programmør hos ITS Teknik, hvor han blandt andet arbejder med avanceret radarovervågning.

Tobias Aunbøl er 29 år og kan kalde sig diplomingeniør i elektronik med tilvalgsfag i software. Han kalder sig også sig selv for en ingeniørhybrid. Kombinationen af den faglighed, han har fået på sit studie og det, han har lært sig selv i fritiden, har bragt ham til en specialistvirksomhed, hvor han får alle sine evner i spil.

Tobias er blevet ansat som programmør hos ITS Teknik, hvor han som sin første opgave har fået medansvar for konfiguration af radarer, der skal detektere biler i signalanlæg.

Takket være de mange timer, han har tilbragt i sit private elektronikværksted, har Tobias ikke bare teoretisk viden om elektronik. Han har også gennem sine hobbies fået en forståelse, der har sat ham i stand til at indgå i ITS Tekniks team på lige fod med mere erfarne programmører, næsten fra sin første arbejdsdag.  

Samfundsrelevant at programmere trafiksikkerhed

Tobias søgte til ITS Teknik, fordi det er vigtigt for ham at arbejde med opgaver, der har samfundsrelevans. Og det har ITS Teknik’s arbejde med trafiksikkerhed og fremkommelighed i byerne.

”Jeg kan godt lide, at det jeg laver, faktisk gør en forskel for mennesker. At der er en konkret problemstilling. Og så faldt jeg i hak med de teknologier, vi arbejder med på ITS Teknik: både det hardwaremæssige og det, at jeg kunne kode her,” siger han.

Især ser han frem til at arbejde med ITS tekniks trafikovervågningssystem, hvor de forskellige anlæg melder ind, hvilken status, de har:

”Der er en masse god programmering i det, og så er det dejlig konkret. Jeg er fascineret af, at det er teknologi, som står rundt omkring i verden, og det er vigtigt, hvordan vi reagerer på det.

Hos ITS Teknik har Tobias fået særdeles erfarne kolleger og deler kontor med den mest erfarne programmør i huset, som heldigvis elsker at dele ud af sin viden. Mod slutningen af året er der ekstra travlt i afdelingen, og det mærker Tobias også:

”Jeg kan mærke, at jeg kommer ind og aflaster de ældre. Den introduktion jeg får, er også at arbejde på de lidt mere enkle projekter, hvor jeg hurtigt kan tage over, så de ældre kan bruge deres tid bedre. Jeg aflaster. Og det er rart at være med til at gøre en forskel.”

Hobbyværkstedet bruges til at skabe spil og 3D-animationer

Tobias bor i Blegind, en lille by tæt på Skanderborg. Han beskriver sig selv som en person, der generelt går meget op i det, han laver. Og på et tidspunkt havde han samlet så meget af sit elektroniske udstyr i stuen derhjemme, at hans kæreste bad ham få sit eget elektronikværksted. Det er her, han bruger fritiden til at programmere spil og lave 3D-animationer.

Tobias har også udgivet elektronisk musik. Både remixes af andres numre og EP’er, men musikkarrieren blev dog opgivet på vejen:

”Midt i tyverne gik det op for mig, at jeg skulle noget mere seriøst end at gå og drømme om at blive rockmusiker. Og så skulle det selvfølgelig være noget med elektronik. Jeg har interesseret mig for at skille apparater ad og se, hvad der var indeni, siden jeg var helt lille. Så på en måde er mit nuværende job jo en forlængelse af den interesse og af mine hobbies,” siger Tobias.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Nyhedsoversigten

Øvrige nyheder

Jobopslag

Vi søger en servicetekniker til Roskilde

Vil du være en del af en dansk virksomhed hvor medarbejdernes trivsel og kundernes glæde er i førersædet? Som tekniker …

Nyheder header

P-vejvisning vejleder bilisterne i Randers Midtby

Foto venligt udlånt af Randers Kommune, foto: Jakob Lerche For nylig kom der lys i de 55 informationstavler, som nu …